når jeg begynder på et billed, smelter jeg bivoks blandet med harpiks og maler det på en bund af træ, jeg lægger mange mange lag voks over hinanden, og brænder det sammen lag efter lag, jeg bruger en gasbrænder til at smelte de forskellige lag sammen, bruger faktisk ild som en pensel . Nogen gange maler jeg på den kolde voks med farve stifter,, andre gange lægger jeg ting i . Når voksen køler bliver den meget transperant, så man kan se igennem flere lag. Jeg laver også tit mærker i , aftryk af ting, ofte fra naturen. Jeg bruger også ofte shellak, det er lak lavet af insekter, når det er lagt på, sætter jeg ild til det, og får på den måde meget smukke mønstre i voksen . Når billedet er kølet ned efter nogle dage, kan jeg polere det, så skinner det som glas. De første ca 18 måneder kan billederne godt blive lidt matte på overfladen, det er fordi det er et organisk materiale , så skal det bare pudses lidt . Jeg kommer harpiks i,det gør så billederne kan tåle op til 60-70 grader før de smelter, så de er lige så stærke som al muligt andet billed kunst. Det er også et billed der tåler berøring, du må gerne røre ved det, også en måde at pudse det på.